tilbage til forsiden aktuelt på netbryllup.dktraditioner og skikkelæsernes siderbrevkassenpolterabendshopping

Bryllupsskikke


Brudens udstyr
Brudebuket
- Blomstersprog
- Stjernetegns-blomster
- Buketten efter vielsen
Brudekjole
Brudesko
Brudeslør
Myrter
Noget gammelt, noget nyt
Strømpebånd

Vielsen
Når bruden viser ben...

Mange brude vælger i dag at iføre sig et blåt strømpebånd, eller et hvidt strømpebånd med en blå sløjfe, på deres bryllupsdag. Dette gøres, dels fordi problemet med at bære noget blåt så løses på en "diskret" måde (se Noget gammelt, noget nyt…) og dels fordi det i de senere år er blevet et fast ritual ved bryllupsfester at bruden viser sit strømpebånd - evt. i forbindelse med de kysseritualer, som udføres under festen…

I flere lande, bl.a. Amerika og England, er det skik og brug at brudgommen skal tage brudens strømpebånd af og kaste det ud blandt bryllupsselskabets ugifte mandlige gæster. I Danmark ses det af og til, at bruden selv kaster strømpebåndet.

Bruden viser sit strømpebånd
Denne skik stammer fra en middelalderlig europæisk skik, hvor brudesvendene - specielt i de fyrstelige eller adelige kredse - skulle forsøge at få fat i brudens strømpebånd i forbindelse med sengeledningen. Sengeledningen foregik i gamle dage (omkring 16-1700-tallet) når håndfæstningen, dvs. selve ægteskabsløftet var blevet givet, og den gik ud på, at brudeparret blev ført til brudesengen af alle gæsterne. Først herefter kunne fuldbyrdelsen af ægteskabet ske.

For at vende tilbage til skikken med strømpebåndet, så var selve båndet forbundet med stor ære og værdighed, og derfor gjaldt det for de mandlige gæster om at erhverve sig dette strømpebånd, som de så kunne bære på deres hat. Derfor hændte det ofte under bryllupsfester i Frankrig og England, at mændene, allerede under middagen, kravlede ned under bordet for at få fat på strømpebåndet!

Læs også om Noget gammelt, noget nyt..., Brudekjolen, Brudeskoene og Brudesløret
   
om netbryllup.dkannoncør information