Bryllupsskikke
Brudens udstyr
Brudebuket
- Blomstersprog
- Stjernetegns-blomster
- Buketten efter vielsen
Brudekjole
Brudesko
Brudeslør
Myrter
Noget gammelt, noget nyt
Strømpebånd
Vielsen |
| Tøm
sparegrisen ! |
Skikken
med at købe brudesko for kobberénører var meget udbredt i
Danmark i midten af det 20. århundrede, og den stammer sandsynligvis
fra 1930'erne eller 40'erne. Den toppede i 1950'erne, hvor
mange unge piger, fra de var omkring 14-15 år, samlede énører
til deres brudesko. Denne skik ophørte naturligt nok samtidig
med at énørerne forsvandt ud af møntsystemet i 1973, men på
det tidspunkt var mønterne dog lavet af zink. I 1992 blev
skikken genoplivet med de nye 25-ører, men den er endnu ikke
særlig udbredt.
At brudeskoene skulle købes med netop kobbermønter skyldes
sandsynligvis at kobbermønter altid har været betragtet som
lykkebringende. Tidligere skulle man helst betale kærlighedsgaver
med kobbermønter for at holde onde ånder - og uheldig indflydelse
i det hele taget - borte fra forholdet mellem forlovede eller
ægteviede.
|
 |
|
Sko-aftagningsdag
I nogle lande var brudeskoene i gammel tid symbol på jomfruelighed,
så skikken, man brugte med at brudgommen skulle tage skoene
af bruden, var på en måde en symbolsk deflorering, dvs.
at når brudgommen havde taget brudeskoene af bruden, så
blev hun ikke længere betragtet som jomfru. I Orienten kaldte
man på grund af denne skik tidligere bryllupsdagen for sko-aftagningsdag.
|
Overtro
Der er knyttet nogle elementer af overtro til brudens sko,
men man må gerne låne brudeskoene af en anden, og ifølge overtroen
må bruden også gerne bruge et par af sine gamle sko. Brudgommen
må derimod ikke købe brudeskoene til sin tilkommende, for
så vil hun løbe fra ham! Hvis bruden køber nye sko, skal der
passes godt på dem, for hvis de går i stykker, sker det samme
med ægteskabet. Hvis bruden lægger en mønt i sin sko, kommer
hun ikke til at mangle penge, og hvis hun lægger timian eller
pimpernel, salt og dild i skoen, så vil det hjælpe hende med
at få magt over ægtemanden, for som mundheldet siger:
"Jeg træder på pimpernel, salt og dilde
når
jeg taler, tier du stille" |
|
|
| |
|
|
